4
Valur fra den islandske hovedstad Reykjavik blev søndag aften islandske mestre, da klubben på hjemmebane bankede Fjolnir med 4-1.
Resultatet betød, at Valur kravlede op på i alt 44 point - ni mere end Stjarnan med to runder igen. Dermed kan Valur ikke hentes, og klubben kunne dermed fejre mesterskabet.
Det er første gang siden 2007, at Valur kan kalde sig islandske mestre.
Søndagens opgør blev spillet uden nogen af klubbens tre danskere i startopstillingen. Nicolas Bøgild, Patrick Pedersen og Rasmus Christiansen startede således på bænken. Sidstnævnte blev skiftet ind undervejs.


Valur
Besta Deildin































