3F Superliga -Daramy bliver drillet i FCK: Jeg tager Hvidovre-trøje på ved oprykning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-04-21 13:00:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Daramy bliver drillet i FCK: Jeg tager Hvidovre-trøje på ved oprykning

Mohamed Daramy fortæller til bold.dk, at han i den grad følger med i Hvidovres jagt mod Superligaen, og han er selv klar på at tage en Hvidovre-trøje på, hvis missionen lykkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

HIF

0 - 0

VEN

Mohamed Daramy er en stor profil for FC København, men hans hjerte banker dog også for en anden dansk klub.

Daramy har nemlig fået sin fodboldopdragelse hos Hvidovre IF, inden han tog turen ind til FCK, og profilen følger stadig med hos sin barndomsklub.

Ja, man kan endda sige, at Daramy er en regulær Hvidovre-fan, fordi han følger med i Vestegnsklubbens jagt på 3F Superligaen.

Hvidovre ligger nemlig til oprykning, og Daramy krydser fingre for, at det endelig lykkes for klubben at rykke op.

- Ja, jeg følger virkelig meget med. Jeg var også sammen med Filip Djukic forleden. Jeg tror faktisk kun, at det er mig og Kim Christensen i FCK, som tror på en oprykning til dem.

- Jeg håber virkelig, at de rykker op. De var tæt på i sidste sæson, så nu skal de bare op i Superligaen. Det kunne være fedt, fordi de har gjort det godt i rigtig lang tid.

- Vi kæmper i hvert fald for dem inde i klubben. Det er ikke meget, at spillere som Lukas Lerager eller Peter Ankersen tror på, at de kommer op, siger Daramy til bold.dk med et stort grin.

Lerager drømmer om AB i Superligaen

Mohamed Daramy pointerer nemlig, at det ikke er alle i FC Københavns omklædningsrum, som hepper på Hvidovre IF.

FCK-profilen taler nemlig tit om Hvidovre, og det er Lukas Lerager blandt andet træt af.  

- Amen, altså. Hvidovre spiller som regel om lørdagen, så ser jeg altid deres kampe, hvis jeg kan nå det. Så vi snakker også om det her i FCK. 

- Hver eneste gang, jeg bringer det op, så kommer Lerager og Ankersen og siger: ‘Arr, slap nu af. Vi gider ikke at høre på det. De rykker alligevel ikke op'. 

- Så der er sgu ikke meget støtte, jeg får af resten af klubben. Der er meget sjov og ballade, men jeg håber virkelig, at de rykker op. 

- Lerager er jo sikker på, at AB er i Superligaen inden for fem år, men der må jeg lige få ham ned på jorden igen: ‘Nu snakker vi altså om Hvidovre, så tag det roligt’, siger Daramy med et kækt smil.

Hvidovre IF kan derfor godt regne med støtte fra Mohamed Daramy i resten af sæsonen.

Og hvis det så ender med en oprykning, så har Daramy en ekstra ting i ærmet.

- Så kommer jeg til at stå og juble herinde i FCK. Jeg kommer til at tage en Hvidovre-trøje på, det er helt sikkert.

- Så jeg håber for alt, at de kan få en plads i Suppen, de ser jo også skarpe ud. Hvidovre skal op!

Hvidovre IF skal i aktion igen lørdag, hvor de hjemme på Pro Ventilation Arena tager imod Vendsyssel FF.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 26. runde

FT

HIF

0 - 0

VEN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce