2022-04-14 17:42:51

David N. efter ny nedtur: Pilen peger på mig

AGF er uden sejr i syv kampe i træk, og cheftræner David Nielsen mener, at pilen peger på ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

AGF

0 - 2

VFF

61'
01
Jay-Roy Grot
Mål
87'
02
Alassana Jatta
Mål

AGF led torsdag endnu et pointtab, da Viborg FF hentede en overbevisende sejr på 2-0 på Ceres Park i Aarhus.

Det betyder, at AGF nu er uden sejr i syv Superliga-kampe på stribe, og holdet har seks point op til Viborg på den vigtige syvendeplads, der sikrer en playoffkamp om europæisk fodbold i næste sæson.

Cheftræner David Nielsen var skuffet efter opgøret, og han mente, at pilen peger på ham i forhold til holdets resultatkrise.

- Til syvende og sidst peger pilen på mig. Det er mig, der udtager holdet, og det mig, der skal sørge for, at vi er klar. Så det er meget simpelt.

- Vi virker lidt som et hold uden mål, efter at vi ikke kom i top-6. Det virker lidt som om, at det ikke er fedt at spille, og det virker lidt som om, at vi har været lidt døde i et stykke tid, lyder det fra AGF-cheftræneren.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -David N. efter ny nedtur: Pilen peger på mig
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Han lægger ikke skjul på, at han er bekymret over holdets tilstand.

- Jeg savner gløden og glæden (i holdet, red.) ved at spille fodbold. Jeg synes, at det er meget symptomatisk, at vi kommer bagud på hjemmebane, og vi ikke formår at vise den vildskab, der skal til.

- Det er ikke farligt at komme bagud, men vi virker meget tynget af at spille fodbold. I kampen kunne vi ikke tåle den modgang, der kom. Vi spillede ikke fodbold på det niveau, vi skal, og det er bekymrende, fortæller David Nielsen.

Nederlaget til den direkte modstander om syvendepladsen, Viborg, fik også David Nielsen til at ændre fokus med henblik på de resterende syv kampe i sæsonen.

- Kampen blev lidt et skridt tilbage for os. Det var kampen om, hvorvidt vi skal gå efter syvendepladsen eller begynde at kigge nedad.

- Der er ingen tvivl om, at med det vi viste i kampen, så er der kun en ting, der gælder nu. Det er, at vi spiller for at holde to hold bag os. Jeg bekymrer mig ikke om syvendepladsen længere, siger David Nielsen.

Selv om resultaterne langt fra har flasket sig for aarhusianerne i denne sæson, bekymrer David Nielsen sig ikke om, hvor sikkert han sidder i sædet som cheftræner.

- Det handler ikke om, hvor sikkert jeg sidder i sædet. Det er meget simpelt. Spillerne skal levere, og vi har ikke leveret.

- Vi leverede ikke i kampen. Det var en finale om syvendepladsen, og vi havde ikke det, der skulle til. Jeg behøver ikke sidde sikkert i sædet. Jeg ved udmærket godt, at vores folk skal spille bedre, forklarer cheftræneren.

På mandag skal aarhusianerne i aktion igen, når holdet skal til Haderslev for at spille mod Sønderjyske, der ligger på sidstepladsen i Superligaen.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

AGF

0 - 2

VFF

61'
01
Jay-Roy Grot
Mål
87'
02
Alassana Jatta
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce