AGF har ikke været heldige med skaderne denne sæson, og før genstarten af årets udgave af Superligaen er der heller ikke udsigt til, at alle David Nielsens tropper er klar til at spille.
I forsvaret har AGF blandt andet skader til både Nicklas Backman, Frederik Tingager, Sebastian Hausner, Kevin Diks og Alexander Munksgaard.
Også længere fremme på banen er der skader til Mathias Jørgensen, Bror Blume, Zach Duncan og Søren Tengstedt, hvorfor cheftræner David Nielsen må klø sig en smule i hovedbunden over at skulle finde de rette udvalgte.
- Der er stadig en del spørgsmål, som vi må vente med at få svar på i de næste par dage.
- Men vi har spillere, der kommer til at være ude. Alt afhængig af hvem der er ude, så har vi spillere bagved dem, der kan træde til, siger David Nielsen til Aarhus Stiftstidende.
AGF møder Vejle tirsdag, hvor Superligaen startes op på ny.
Her indtager AGF en øjeblikkelig tredjeplads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga


































