







AGF var bagud 1-2 mod Marstal/Rise med fire minutter igen af onsdagens kamp i Sydbank Pokalen, men fik vendt tingene i forlænget spilletid.
Det holdt hårdt for AGF, men cheftræner David Nielsen var glad for, at spillerne stemplede ind, da det så sværest ud.
- Vi gjorde det svært for os selv. De havde to dødbolde og scorede på dem begge. I første halvleg havde vi for dårlig kvalitet i vores angrebsspil, men efter de scorede til 2-0, og vi dansede med døden, var der nogle spillere, der virkelig steppede godt op, siger Nielsen til AGF TV.
- I det øjeblik er det ligegyldigt, om du er Superliga-hold eller et hold fra de lavere rækker, for når man er bagud 2-0, løber man rundt med en masse tanker. Der holdt vi hovedet koldt og kørte den hjem.
- Men det var på et hængende hår, og jeg stod derude med blodsmag i munden. Det var en lidt hårdere aften, end vi havde tænkt os, her på Ærø, hvor folk ellers er ekstremt hyggelige og søde, siger AGF-træneren.
AGF vandt kampen med 6-2 i den forlængede spilletid.


AGF
Betano Pokalen


























