Et nyt dommertiltag er blevet testet under EM.
Helt konkret har reglerne været, at det er kun anførerne fra diverse landshold, der må gå i dialog med dommerne om kendelser, VAR-domme osv.
Hvis reglen ikke bliver håndhævet, kan det koste en advarsel, og nu bliver tiltaget indført i Danmark.
Det bekræfter DBU fredag.
Nyheden kommer ikke som den store overraskelse, da Michael Johansen, der er formand for DBU’s dommerudvalg, tidligere har fortalt til Bold, at regelændringen var på vej.
Dommerformanden begrunder tiltaget på følgende måde:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan beskytte vores dommere bedre, og hvordan vi samtidig kan styrke kommunikationen mellem dommere og spillere.
- Tiltaget til EM har givet en klar forbedring på begge områder, og derfor er vi også glade for, at det nu bliver indført i dansk fodbold.
- Det er altafgørende for både dommere og spillere, at der eksisterer en gensidig tillid mellem parterne, og vi mener, at den nye regel kan styrke det, siger Michael Johansen til DBU.
Reglen indføres i Superligaen, 1., 2. og 3. Division og de to bedste kvinderækker.
Der bliver også kigget på at indføre regelændringen i breddefodbold fra 2025, lyder det.
Hvis en klub har en anfører som målmand, vil der blive udpeget en spiller, der skal tage dialogen med dommeren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
FC Midtjylland
FC København
Silkeborg IF
AaB
Sønderjyske
Brøndby IF
Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
Viborg FF
3F Superliga


































