2026-06-11 10:56:15

DBU blev blokeret af Brøndby: Ambæk er meget vigtig

Landstræner Mads Lyng fortæller, at Jacob Ambæk er en af de spillere, som ikke er blevet udtaget til U19-EM, da klubberne ikke er forpligtet til at frigive deres spillere. DBU var ellers i dialog med Brøndby IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Danmark har igen kvalificeret sig til U19-EM.

De danske talenter er havnet i en gruppe med stormagter som Spanien og Tyskland, mens den sidste nation er værterne fra Wales.

Danmark mangler dog flere profiler i EM-truppen, da klubberne ikke er forpligtet til at frigive deres spillere for at være med i sommerens U19-slutrunde.

Det skyldes, at U19-EM ligger uden for den officielle termin.

Derfor er en spiller som Jacob Ambæk fra Brøndby IF ikke med, og det er landstræner Mads Lyng ærgerlig over.

- Jacob Ambæk har haft en meget, meget vigtig rolle for Brøndby, hvor han allerede som førsteårs U19-spiller gør sig gældende som starter i Brøndby, og det er fantastisk for ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U19 -DBU blev blokeret af Brøndby: Ambæk er meget vigtig
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix-Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det er også fantastisk for Brøndby, og jeg synes også, det er fantastisk for dansk talentudvikling, at vi har så mange unge spillere, som har vigtige roller i seniortrupperne i Superligaen og i 1. division. Der er vi et godt sted.

- Så vidt jeg ved, er vi også nogle af dem i Europa, som har flest af de unge spillere i vores bedste række. Så det er en stor cadeau, siger Mads Lyng til Bold.

I dialog med Brøndby
DBU har været i dialog med Brøndby IF angående Jacob Ambæks situation.

Her er det dog ikke lykkedes for Mads Lyng og co. at overbevise de blågule på Vestegnen om, at Ambæk ville have godt af at vise sig frem blandt Europas største talenter.

- Jeg har forståelse for, at Ambæk kan have en masse værdi og gavn af at skulle være i klubben, hvor han skal spille sig ind under den nye træner og være med i det nye setup.

- Han har bare en vigtig rolle i forhold til Brøndbys mulighed for at vinde fodboldkampe i den nye sæson. Så jeg kan sagtens forstå det.

- Men han er en spiller, som også har haft en vigtig rolle for os.

Ambæk er ikke den eneste spiller, som må blive hjemme på grund af sin klub. Det samme er tilfældet med Oliver Højer og FC København.

Mads Lyng fortæller dog, at man i DBU har haft et godt samarbejde og en god dialog med samtlige klubber.

Men landstræneren ville da gerne have haft Ambæk med til EM.

- Alle fodboldtrænere vil altid gerne have mulighed for at kunne vælge mellem alle spillere, så vi kan stille det stærkeste hold. Det er klart, at der er spillere, som ikke er med denne gang, selvom de har spillet en kæmpe rolle for os.

- Jeg har haft en god dialog med klubberne de sidste tre måneder omkring alle spillere, både dem, der er med, og dem, der ikke er kommet med. Og jeg har fuld forståelse for arbejdet og de grunde, som ligger bag de beslutninger, der er blevet truffet.

- Det er en ros til dansk talentudvikling og samarbejdet mellem forbundet og klubberne, at vi virkelig har en stærk dialog omkring tingene, siger Mads Lyng.

I stedet har Mads Lyng udtaget en ny angriber på U19-landsholdet i form af Malik Pimpong, der sammen med Alfred Gøthler fra HB Køge skal udfylde det offensive hul efter Jacob Ambæk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce