Den tidligere landsholdsspiller Kasper Lorentzen langer ud efter DBU i forbindelse med en forsikringssag, som Lorentzen mener, at DBU forhaler med fuldt overlæg.
DBU's kommunikationschef Jakob Høyer er ærgerlig over Lorentzens fremstilling, men har en anden version af sagen.
- I den konkrete sag var Kasper ansat i FC Nordsjælland på det pågældende tidspunkt, og derfor er han dækket af deres arbejdsskadeforsikring og den heri indeholdte invaliditetsdækning, siger Høyer til Ekstra Bladet og tilføjer.
- Spillerne på landsholdet er dækket af den arbejdsskadeforsikring, der er ude i klubberne. Vi vil gerne understrege, at det er klubben, der er spillerens arbejdsgiver. Også i denne situation.
Lorentzen pådrog sig en knæskade på en tur med ligalandsholdet i 2013, hvilket senere førte til hans karrierestop i 2015.



Danmark






























