Åge Hareide kæmper lige nu sit livs kamp.
Den 72-årige nordmand er blevet alvorligt syg. Det fortalte Ståle Solbakken på et pressemøde i weekenden.
Det vides ikke, hvad Hareide fejler, men det ændrer ikke på, at nordmandens sygdom er noget, der påvirker fodboldverdenen.
Også hjemme i den danske andedam, hvor Hareide var dansk landstræner fra 2016-2020.
I et skriftligt svar til Bold fortæller fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, at DBU løbende er i kontakt med Hareide og familien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig ønsker de ham alt det bedste, mens han også får et stort tak for bidraget til dansk fodbold.
- Vi er alle i DBU, landsholdet, spillerne og staben berørte af Åges sygdom.
- Vi er løbende i kontakt med både Åge og familien og håber på snarlig bedring til vores tidligere landstræner.
- Vi er, som vi også tidligere har udtalt, dybt taknemmelige for de resultater, Åge har leveret for dansk fodbold både på klubplan, men ikke mindst for landsholdet, derfor følger vi også hans sygdom meget nøje, og ønsker ham alt det bedste, lyder det,
72-årige Åge Hareide stoppede i 2024 som landstræner for Island og sluttede samtidig en 38 år lang karriere som træner.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA



































