2025-08-30 07:00:00

DBU frygter ikke falske skader: Vi kan lugte lunten

DBU vil straffe ungdomslandsholdsspillere, der melder afbud uden en gyldig grund, men Lars Knudsen frygter ikke, at klubber og spillere begynder at opfinde skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

FC Midtjylland, Brøndby, Divisionsforeningen og Spilleforeningen.

Flere parter har kritiseret DBU’s seneste tiltag om at tildele to terminers karantæne, hvis spillere melder fra til danske ungdomslandshold 'uden gyldig grund' såsom en skade.

Valdemar Byskov og Filip Bundgaard er allerede blevet straffet på den konto.

Spørgsmålet er, om det kan være en farlig vej at gå ned ad, i forhold til at spillere og klubber kan se sig nødsaget til at opfinde eller måske overdrive omfanget af skader for at undgå den sanktion.

Spørger man U21-landstræner Lars Knudsen, er han ikke bekymret for det.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -DBU frygter ikke falske skader: Vi kan lugte lunten
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Nej, jeg tror ikke, at det kommer til at ske. Der har vi trods alt så meget samarbejde og dialog, at jeg ikke tror, det kommer til at ske, siger Lars Knudsen til Bold.

- Der har vi alligevel også en del erfaring i forhold til at kunne lugte lunten, hvis der er nogen i den stil, der er undervejs. Det handler om for os at etablere et stærkt samarbejde med klubberne og have en god og ærlig dialog og prøve at imødekomme hinanden.

- Nogle gange kan klubberne godt have et ønske om, at vi giver en spiller en smule mindre spilletid, og nogle gange kan vi have et ønske om, at nu skal han altså spille noget mere. Der må vi prøve at etablere det samarbejde så godt som muligt.

U21-landstræneren understreger desuden, at det for DBU ikke har handlet om at hænge spillere ud, hvilket både FCM og Brøndby ellers har kritiseret unionen for at gøre.

Lars Knudsen har personligt været i dialog med Byskov og Bundgaard og understreget, at de ikke er i bad standing, når karantænen er afsonet til november.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce