Serie A -De Guzman: Napoli-tid var et mørkt kapitel
2018-11-18 12:04:44
Foto: Eintracht Frankfurt

De Guzman: Napoli-tid var et mørkt kapitel

Hollandske Jonathan de Guzman ser ikke tilbage på sin tid i Napoli med stor glæde. Han følte sig frosset ude og måtte træne alene i en lang periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tiden i Napoli blev aldrig den helt store succes for hollandske Jonathan de Guzman.

Midtbanespilleren blev hentet til klubben i sommeren 2014, men efter en fin start røg han ud af holdet.

I et interview med hollandske De Voltkskrant forklarer De Guzman, at han ikke følte sig godt behandlet i klubben.

- Napoli var et mørkt kapitel, og jeg vil lægge det bag mig med dette interview. Jeg elsker spillet så meget, ellers ville jeg ikke have løbet rundt på en tom træningsbane i seks måneder som 28-årig, siger han ifølge Football Italia.

- Der er fodboldspillere, som er blevet ødelagt. Udefra kan man ikke se, hvad der foregår. En spiller, som ikke spiller, er ikke længere i nogens interesse. Klubberne har deres måder at kommunikere på. Nu er det min tur, siger han.

De Guzman blev udlejet til Carpi og Chievo, inden han i sommeren 2017 skiftede permanent til Eintracht Frankfurt.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce