Torsdag aften krydser Manchester United og Real Sociedad klinger i den første af to ottendedelsfinaler i Europa League.
Den engelske storklub er fortsat ubesejret i turneringen, og selvom der venter Champions League-deltagelse for vinderen, er det ikke noget, man fokuserer på.
Det fortæller Matthijs de Ligt forud for torsdagens udekamp.
- Torsdagens kamp er endnu en chance for at vise vores værd i Europa. Indtil videre har vi ikke tabt, så forhåbentlig kan vi sørge for, at det forbliver sådan og få et godt resultat.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis man vinder turneringen, kvalificerer man sig til Champions League i næste sæson, men det er ikke vores hovedmål i øjeblikket.
- Vores hovedmål er at vinde torsdagens kamp og få et godt resultat. Vi tager det trin for trin, siger hollænderen ifølge BBC.
Opgøret mellem Sociedad og United bliver sparket i gang klokken 18:45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Real Sociedad
Europa League




























