Højt at flyve, dybt at falde.
Mjällby blev sensationelt svenske mestre i sidste sæson, men på trods af det skiftede de alligevel cheftræneren til denne sæson.
Karl Marius Aksum blev forfremmet til cheftræner, mens Anders Torstensson, der var træner i guldsæsonen, blev teknisk direktør i klubben.
Det skifte er ikke gået efter planen.
Mjällby er aktuelt nummer 12 i Allsvenskan og flirter samtidig med nedrykningsstregen.
Derfor har Aksum nu fået sparket.
Det oplyser den svenske klub.
- Karl Marius har lagt en stor indsats i sin tid i Mjällby AIF, og vi er taknemmelige for hans engagement og professionalisme.
- Det er aldrig en nem beslutning at træffe, men efter vores evalueringer føler vi, at dette er den rigtige vej frem for herreholdet.
- Nu er vores fokus på at skabe de bedst mulige rammer for holdet og foreningen fremover, og arbejdet med at sammensætte det nye trænerteam er allerede i gang, udtaler sportsdirektør Hasse Larsson til klubbens hjemmeside.


Mjällby
Allsvenskan

























