2026-02-11 06:11:14

De Zerbi er færdig i Marseille

Marseille oplyser på sin hjemmeside, at cheftræner Roberto De Zerbi er færdig i klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 22. runde

FT

MAR

2 - 2

STR

Roberto De Zerbi har i flere uger været meldt på vej ud af den franske storklub Marseille, og nu er italieneren færdig i klubben. 

Marseille oplyser på sin hjemmeside, at klubben er blevet enig med cheftræneren om at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

- Som følge af diskussioner mellem alle interessenter i klubbens ledelse - ejeren, præsidenten, sportsdirektøren og træneren - er det besluttet at foretage en ændring i ledelsen af førsteholdet.

- Det var en svær, kollektiv beslutning, som blev truffet efter nøje overvejelser og ud fra de bedste interesser for klubben for at løse de sportslige udfordringer i resten af sæsonen, lyder det på Marseilles hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -De Zerbi er færdig i Marseille
Foto: Clement Mahoudeau/AFP/Ritzau Scanpix

Afskeden kommer efter, at Marseille i weekenden tabte med hele 0-5 ude mod PSG, mens Marseille i slutningen af januar missede avancement i Champions League. 

Dermed skal Pierre-Emile Højbjerg og de øvrige Marseille-spillere have ny træner, som skal være med til at forbedre den øjeblikkelige placering som nummer fire i Ligue 1, hvor der er 12 point op til PSG på førstepladsen. 

46-årige De Zerbi kom til Marseille i 2024 og har en fortid som cheftræner i blandt andet Brighton, Shakhtar Donetsk og Sassuolo.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 22. runde

FT

MAR

2 - 2

STR

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce