Lucas Bergvall har denne sommer været sat i forbindelse med et skifte væk fra Tottenham.
Klubber som Newcastle og Nottingham Forest har på rygtebørsen været inde i billedet, men det er endnu ikke blevet til en transfer.
Tidligere på ugen berettede The Standard, at den svenske midtbanespiller var utilfreds med klubben og cheftræner Roberto De Zerbi. Læs mere her.
Nu fortæller De Zerbi, at han skal have en snak med Bergvall.
- Jeg har ikke talt med Lucas endnu, men det skal jeg i de kommende dage, siger De Zerbi ifølge The Athletic og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derefter vil vi træffe den bedste beslutning for klubben, for Lucas, for mig og for os alle. Der er ingen problemer – Lucas er et kæmpestort talent.
- Vi kommer til at have to spillere til hver position, så der vil være stor konkurrence om spilletiden. Hvis han ønsker at blive, vil jeg være glad. Ellers skal vi finde en ny løsning sammen med Johan Lange (sportsdirektør, red.) og Vinai Venkatesham (administrerende direktør, red.).
20-årige Lucas Bergvall kom til Tottenham i sommeren 2024. Han har spillet 78 kampe for London-klubben.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































