



Jordan Larsson havde følelserne helt ude på tøjet i FC Københavns kamp mod FC Fredericia.
Svenskeren blev udskiftet efter 63 minutter, hvor FC København på det tidspunkt var bagud med 0-2 til oprykkerne.
Larsson var da heller ikke særlig tilfreds efter sin udskiftning, da man kunne se ham slå ud med armene. Humøret blev ikke bedre, da han nåede frem til bænken.
Hernede kunne man se Larsson slå ned på sædet i stor frustration.
Det var hverken noget, som cheftræner Jacob Neestrup eller Thomas Delaney lagde mærke til.
Delaney fortæller dog, at han ikke ser det som et problem, når en spiller viser følelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne se flere følelser. Nu ved jeg ikke, hvad der er sket, så det kan jeg ikke kommentere på. Men vi har også brug for at se hinanden leve eller se hinanden føle.
- Jeg vil ikke stå og pege fingre, for jeg står på mål for alt for det her hold. Men jeg ser ikke, og det gælder også fra mig selv, ilden hele tiden. Det gør jeg sgu ikke.

- Det gør jeg i anden halvleg. Det gør jeg ikke i første halvleg. Der ser jeg en rådvildhed. Jeg ser tomme blikke. Så jeg har ikke et problem med, at der er følelser, hvis det kan rettes, siger Thomas Delaney.
I kan se situationen i videoen øverst i artiklen, hvor Viaplays eksperter spekulerer i, om Jordan Larssons utilfredshed var rettet mod Jacob Neestrup.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere

FC København
3F Superliga































