Det lignede længe, at Viborg ville sikre sig fjerdepladsen og pladsen i Europa Playoff-kampen.
Men en vild slutspurt af Brøndby IF på MCH Arena vendte op og ned på det hele og sikrede de blågule en gylden mulighed for at spille europæisk fodbold i næste sæson.
Det førte til kæmpe jubel blandt Brøndby-spillerne, men også hos FC København fandt man smilet frem.
Det fortæller Thomas Delaney til Bold og resten af den skrevne presse efter tirsdagens træning.
- Der var gang i gruppechatten. Folk var oppe at støde. Det glæder os, at det er dem, vi skal møde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vigtigheden af kampen står jo for sig selv, men jeg tror i hvert fald, at der var to spillere, der var rigtig glade for at slutte med et derby, siger Thomas Delaney med henvisning til Viktor Claesson og Mathias Zanka Jørgensen, der begge stopper i klubben efter sæsonen.
Samme glæde er til stede hos Jordan Larsson, der øjner en mulighed for at slutte en svær sæson af med manér mod Brøndby.
- Jeg tror, det er godt for os. Jeg troede jo, at vi var færdige med at spille derby i den her sæson, men jeg er glad for, at det er dem, vi skal møde. Det er noget, alle glæder sig til. Det bliver en kamp med rigtig god energi og en vild stemning.
Opgøret på Brøndby Stadion spilles torsdag klokken 18.30.
Vinderen sikrer sig en billet til Conference League-kvalifikationen.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga




































