Premier League -Delph drømmer om trofæer med Everton
Foto: Everton
2019-07-23 18:41:02
Foto: Everton

Delph drømmer om trofæer med Everton

Fabian Delph vil hjælpe Everton-holdet med at vinde klubbens første trofæ siden 1995. Det siger midtbanespilleren ifølge Sky Sports.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fabian Delph skal i de kommende sæsoner trække i den blå Everton-trøje, efter den engelske midtbanespiller er skiftet fra Manchester City.

Dermed er han gået fra et mesterhold med en masse trofæer i trofæskabet til en klub, der ikke har løftet et i 24 år. Men det skal være slut nu.

29-årige Fabian Delph har nemlig et stort ønske om, at han kan hjælpe Everton med at vinde et trofæ. Det siger han på et pressemøde ifølge Sky Sports.

- Jeg har været så heldig, at jeg har været en del af en trup fyldt med vindermentalitet. Jeg har ikke tænkt mig at ændre mig efter skiftet hertil. Mit største mål er at være succesfuld og vinde noget.

- Jeg er klar over, at klubben ikke har vundet noget i lang tid, så det er øverst på min liste, at jeg skal skubbe på og presse drengene - og de skal presse mig - så vi kan vinde noget, siger han.

Fabian Delph spillede 20 kampe i alle turneringer for Manchester City i den seneste sæson.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce