AaB er i sorg.
Klubben skriver fredag formiddag på sin hjemmeside, at den tidligere AaB-spiller Bjarne Lildballe er gået bort i en alder af 82 år.
Hans bortgang sker efter længere tids sygdom.
Lildballe spillede i perioden 1961 til 1967 170 officielle kampe for AaB og scorede 50 mål. Han kom til AaB som ungdomsspiller fra Idrætsklubben Freja.
Han blev i sin første seniorsæson som AaB-spiller topscorer på klubbens førstehold. Han var kun 18 år på daværende tidspunkt.
Bjarne Lildballe var blandt andet en af målscorerne, da AaB i 1966 vandt klubbens første pokaltitel med en 3-1-sejr over KB i finalen, og samme år scorede han klubbens første mål i Europa Cup’en, da man på udebane mødte Everton F.C.
lildballe tørnede også kortvarigt ud for Kolding IF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga


























