Emmanuel Dennis er ny mand på Vestegnen.
Den tidligere Premier League-angriber er torsdag blevet præsenteret på en aftale frem til sommeren 2028.
Nigerianeren glæder sig i den grad over at have fået sin fremtid på plads og ser blandt andet frem til at spille foran de blågule fans.
- Jeg er meget glad for at have skrevet under med klubben. Jeg har set videoklip af fansene. De har meget energi, og det har jeg også.
- Jeg værdsætter virkelig, at klubben har givet mig denne chance, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Forhåbentlig vil vi opnå store ting sammen, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Skiftet sker i kølvandet på en succesfuld prøveperiode, hvor nigerianeren har følt sig velkommen fra dag ét, fortæller han videre.
- Den første uge med drengene var fantastisk. Vi fandt kemien virkelig hurtigt. De tog så godt i mod mig, at det føltes som om vi havde kendt hinanden i flere år.
- Jeg kunne mærke kærligheden med det samme, og det gjorde det endnu mere attraktivt for mig.
- Alle var så flinke og hjælpsomme, og jeg kan ikke vente med at spille på samme hold som dem, lyder det fra Emmanuel Dennis.
Brøndbys nye angriber har en broget fortid med Steve Cooper. Det kan du blive klogere på her.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































