2025-11-21 10:44:23

Derby-forbud ophæves: Er lunten kortere?

Som udgangspunkt tillades der udebanefans til kampe mellem FCK og Brøndby i 2026, hvilket Divisionsforeningen er trygge ved, men det handler altid om en sikkerhedsvurdering.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Når FC København og Brøndby brager sammen på søndag, bliver det uden et blå-gult udebaneafsnit i Parken.

For fjerde gang i 2025 afvikles det store københavnerderby uden udebanefans, men det ændrer sig i 2026.

- Det er udgangspunktet, og det er vi trygge ved, siger Claus Thomsen til Bold.

Divisionsforeningens direktør fortsætter:

- Det skal jo vedtages i Folketinget, men i 2026 er der formentlig en ny lovpakke på plads, så vi har ansigtsgenkendelse og række forskellige initiativer på plads.

- Vores generelle ønske er jo, at der skal kunne være fans fra begge klubber til alle fodboldkampe i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Derby-forbud ophæves: Er lunten kortere?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad ligger jeres tryghed omkring den beslutning i?

- For det første ligger den i, at det at gå til fodbold i Danmark er en tryg oplevelse i al væsentlighed, og så ligger den i, at nu er der en række nye tiltag på plads, når vi kommer hen til foråret, siger Claus Thomsen.

Blandt de nye tiltag er, at politiet får mulighed for at uddele straks-karantæne, samt at klubberne får lov til at dele videoovervågning med hinanden.

Intet er sikkert
Beslutningen om at forbyde udebanefans til derby mellem FCK og Brøndby blev truffet efter opgøret på Brøndby Stadion den 27. oktober 2024, hvor der var massive uroligheder.

Det forestående derby er nummer fire i 2025.

- Vi har haft nogle gode afviklinger af de kampe, men vi synes altid, det er ærgerligt, hvis vi har kampe, hvor omstændighederne gør, at vi er nødt til at afvikle dem uden tilskuere fra begge hold, siger Claus Thomsen.

Mener du, at tiltaget om at forbyde udebanefans har virket?

- Det ved jeg ikke, om man kan sige. Det er jo noget, vi har gjort for at sørge for, at sikkerheden har været tilstrækkelig til de kampe, og de har været godt afviklet.

I 2026 tillades udebanefans igen, men er lunten blevet kortere?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Vores intention er, at der altid skal være udebanefans til alle kampe. Så kan omstændighederne gøre, at det ikke er muligt, men det er altid de specifikke omstændigheder, vi kigger på i det givne tilfælde.

- Hvis vi vurderer, at sikkerheden ikke er varetaget ordentligt, hvis der er tilskuere fra begge hold, så skal vi reagere på det. Det vil vi altid have en pligt til som turneringsadministrator, siger Claus Thomsen.

Søndagens derby spilles allerede klokken 12, fordi politiet som udgangspunkt vil have minimum to timers dagslys efter slutfløjt.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce