Serie A -Direktør for sejrsløs Serie A-oprykker: Kigger på Roma-spids
Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-11-24 21:22:01
Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix

Direktør for sejrsløs Serie A-oprykker: Kigger på Roma-spids

Cremoneses direktør Simone Giacchetta øjner et januar-skifte for Romas Eldor Shomorudov, som ikke har gjort sig for alvor gældende under José Mourinho.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

NAG

0 - 0

ROM

Serie A-oprykkerne fra Cremonese har ikke haft en drømmestart på sæsonen, hvor klubben ligger på en 18. plads.

Det er ikke blevet til sejre for holdet, som er rækkens næstdårligste til at score med bare 11 mål.

Det anerkender klubbens direktør Simone Giacchetta også, og han ser gerne en tilgang eller to til det nedrykningstruede hold.

- Vi vil gerne forstærke angrebet blandt andre områder.

En journalist spurgte specifikt ind til Romas uzbekiske angriber Eldor Shomorudov, og det ville Giacchetta gerne svare på

- Shomorudov har nogle særlige, meget definerede kvaliteter. Det vigtige ville være, at han kommer med den rette indstilling og klar på at ofre sig. Alle skal tro på, at vi kan gøre det.

- Hvis man ser bort fra navnet på den spiller, vi henter, er det afgørende, at han er forberedt og kan blive stolet på.

27-årige Shomurodov blev hentet til klubben fra Genoa i sommeren 2021, men denne sæson er det bare blevet til otte optrædener i alle turneringer.

Kun én af de otte kampe har været fra start, og med 151 minutters fodbold i benene siden august er det kun sandsynligt, at angriberen kunne være fristet af andre græsgange.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

NAG

0 - 0

ROM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce