Regeringen har fredag formiddag præsenteret punkterne i den nye hooligan-pakke, som skal sætte en stopper for problemerne med hooligans i dansk fodbold.
Der er tale om 14 punkter i en lovpakke under overskriften 'Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold', som Divisionsforeningen støtter.
Direktør Claus Thomsen glæder sig over initiativerne, da der er kommet et stort fokus på aktiviteter uden for stadion.
Divisionsforeningen vil gerne fremhæve to af punkterne i form af strakskarantæner og muligheden for at udveksle videomateriale mellem klubberne som konkrete tiltag.
– Det er afgørende at give både politiet og klubberne endnu flere værktøjer at arbejde med. For klubberne hverken kan eller skal løse udfordringerne selv, siger Claus Thomsen i en pressemeddelelse og tilføjer om ansigtsgenkendelse, som bliver en stor hjælp.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Vi har allerede gode erfaringer fra de stadioner, hvor teknologien er i brug. Planen er, at ansigtsgenkendelse er implementeret på alle stadioner i 3F Superliga inden årsskiftet.
– Sammen med initiativerne i den nye lovpakke vil det skabe endnu bedre betingelser for, at det negative mindretal ikke får adgang til fodbolden, så de mange tusinde fans, der hver weekend møder op på stadion, får en endnu bedre oplevelse.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga




































