2021-09-05 20:58:15

Djordjevic: Glæder mig til at møde fansene

Vejle Boldklubs nye montenegrinske angriber, Luka Djordjevic, har fået et godt indtryk af klubben, og han glæder sig til at spille foran klubbens fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub har søndag hentet den 27-årige angriber Luka Djordjevic til klubben.

Montenegrineren kommer til klubben på en fri transfer, efter han senest var i Lokomotiv Moskva, hvor han havde kontraktudløb denne sommer.

Til klubbens hjemmeside fortæller Vejles nyerhvervelse, at han glæder sig over skiftet, og at han ser frem til at komme i aktion foran fansene.

- Jeg er glad for, at Vejle Boldklub ser mine kvaliteter, og nogle gange sker der ting i fodbold, der gør, at man ender det rigtige sted ad snørklede veje. 

- Lige fra første henvendelse fik jeg et godt indtryk af klubben, faciliteterne og menneskerne. Nu vil jeg gøre mit ypperste for at bevise, at jeg er den angriber, der skal hjælpe klubben væk fra bunden.

- Jeg glæder mig til at møde klubbens fans, og de videoer, jeg har set fra stadion, og mit møde med fans i byen vidner om dedikation og kærlighed til holdet. 

- Det glæder jeg mig til at opleve på stadion, når jeg har scoret i den røde trøje, lyder det fra Luka Djordjevic, som tidligere på dagen var med på træningsbanen for Vejle.

Den 27-årige angriber var i sidste sæson udlejet til russiske Arsenal Tula, hvor han lavede to mål og to assists i 14 kampe for klubben.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce