Kasper Dolberg er yderst taknemmelig for sine to år i Anderlecht.
Det fastslår den 27-årige landsholdsangriber i et opslag på Instagram.
Her forklarer han, at gensidig respekt har været kendetegnende for hele opholdet i Anderlecht, og at det for alvor kom til udtryk, da Ajax meldte sig på banen kort før deadline day.
- Muligheden for at vende tilbage til Ajax dukkede op sent i transfervinduet. Jeg bad klubben om lov til at gennemføre skiftet. Jeg kunne simpelthen ikke lade denne mulighed for at vende tilbage gå. At vende hjem.
- Jeg er meget taknemmelig for, at Anderlecht gav mig lov til at skifte. Det viser den gensidige respekt, vi har haft for hinanden de sidste to år, skriver Dolberg.
Han understreger, at tiden i Anderlecht altid vil have en speciel plads i hans hjerte, og at det samme gør sig gældende om Bruxelles.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For to år siden kom jer til klubben, som viste sig at være det helt rigtige sted for mig.
- Nej, vi vandt ikke noget trofæ sammen. Hvor ville jeg dog ønske, vi kunne have delt det øjeblik.
- Men vi delte mange andre ting. Passion. Gensidig respekt. En by for min familie. Mine små piger blev født her. Bruxelles vil altid være noget særligt for os, skriver Dolberg.
Afslutningsvis kommer han med en opfordring til Anderlechts fans.
- Tak for jeres vedvarende støtte. Amsterdam er ikke så langt væk. Kom og besøg mig.
Du kan se opslaget nedenfor.

Ajax
Anderlecht
Jupiler Pro League



































