


Kasper Dolberg var med fra start for Nice for første gang siden starten af november, da holdet mødte Bordeaux på hjemmebane i Ligue 1.
Nice har ikke vundet i fire kampe i streg - faktisk er det kun blevet til én sejr i 14 kampe i alle turneringer - og lå inden søndagens kamp nummer 13 i tabellen.
Også søndag blev en skuffelse for Dolberg og Nice, der ikke noterede sig en eneste afslutning inden for rammen i første halvleg.
I stedet kom der gang i målscoringen kort inde i anden halvleg, hvor Ui-Jo Hwang sparkede bolden ind til 1-0 til Bordeaux.
For Nice noterede Amine Gouiri sig et udmærket tilbud efter en time, men hans hovedstød gik snert forbi mål.
Bordeaux fik underkendt et mål for offside efter et VAR-tjek med 20 minutter igen, men kort efter lukkede Paul Bayesse kampen med et hovedstød efter hjørnespark.
Kasper Dolberg blev pillet ud med et kvarter igen efter en mat indsats, hvor han ikke blev sat ret meget i scene af holdkammeraterne.
Til slut blev det også 3-0 til Bordeaux på mål af Toma Basic, og det blev kampens resultat, hvilket efterlader Nice som nummer 14 i Ligue 1.

Bordeaux
Nice
Ligue 1























