Da Brøndby og Silkeborg rundede 3F Superliga-sæsonen af på Brøndby Stadion, var det med Anders Poulsen med dommer.
Det var dermed det sidste, som man fik at se til ham, da den 40-årige dommer lægger fløjten på hylden og stopper sin karriere som dommer.
Det fortæller formand for DBU's dommerudvalg, Michael Johansen.
- Anders har valgt at stoppe som dommer. Han havde afskedskamp inde i Brøndby i 32. spillerunde. Det er et valg, som Anders har taget. Han har haft en fantastisk karriere og har dømt rigtig mange år i Superligaen.
- Han har også dømt internationalt, som han dog ikke har gjort de seneste år. Der er så kommet et tidspunkt nu for Anders, hvor han har skullet vurdere, hvorvidt han havde nået det, som han ville.
Artiklen fortsætter efter billedet

Johansen håber dog på, at han igen får Poulsen at se inde hos DBU, da han er en vigtig brik i udviklingen af de nye dommertalenter, som er på vej op igennem dansk fodbold.
Han har dog inden da fortjent en pause fra dommerverden.
- Nu får Anders lige lidt ro sammen med familien, så han kan få slappet af, fordi det er hårdt at køre en karriere som topdommer. Så kommer han forhåbentlig tilbage bagefter, så han kan fortsætte med at hjælpe de unge talenter og bidrage den vej igennem hos DBU.
- Det er et valg, som Anders tager, og så respekterer vi selvfølgelig den, lyder det fra Michael Johansen.
Ifølge Transfermarkt har Anders Poulsen stået med fløjten hele 280 gange gennem sin karriere, hvor han har delt 756 gule kort ud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga























