Der var drama for alle pengene, da Brøndby og FC Midtjylland i søndags mødtes i Superligaen.
To straffespark, ét annulleret mål og en udvisning stod på menuen til det hektiske og intense opgør mellem de to rivaler.
FC Midtjylland endte med at vinde opgøret 2-1 og meldte sig derved ind i guldkampen.
Undervejs i opgøret var der flere kontroversielle episoder, som kampens dommer, Morten Krogh, var centrum for.
Én af dem handlede om den annullerede scoring til Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Luis Binks udlignede til 1-1 efter et hjørnespark, men målet blev underkendt af Morten Krogh.
Han stod lige uden for straffesparksfeltet og kunne se, hvad der skete.
Morten Krogh var hurtig og konsekvent til at dømme frispark til Midtjyllands keeper, Elias Olafsson, der blev generet mere end tilladt i forbindelse med hjørnesparket.
Og den kendelse har han ikke fortrudt efter at have sovet på det to gange.
- På banen ser jeg Brøndbys nummer 99 (Bartosz Slitz, red.) holde FC Midtjylland-keeperen, hvilket forhindrer ham i at kunne gribe ind overfor afslutningen.
- Jeg skønner, at det er en taktisk forseelse med væsentlig indvirkning på keeperen, som jeg også får bekræftet på TV-optagelserne efter kampen, lyder det i en skriftlig kommentar fra Morten Krogh.

Derved fastholder han, at den kendelse, han dømte på banen, også er den rigtige.
FC Midtjylland vandt kampen 2-1 efter, at Ousmane Diao blev udvist efter sin anden advarsel. Han fik gult/rødt, efter han jublede foran en Brøndby-spiller, der netop havde scoret selvmål. Og det udløste et gult kort fra Morten Krogh.
Ousmane Diao fik rødt, fordi han tidligere i kampen havde modtaget et gult kort for et frispark.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga








































