

Den tidligere AB-, B93- og FC Nordsjælland-spiller Bassel Jradi var med i startopstillingen, da Libanon onsdag eftermiddag sparkede gang i Asian Cup-turneringen med en kamp mod Qatar.
Halvdanskeren startede inde i forreste kæde, hvor han lå en smule til højre, hvorfra han altså skulle hjælpe Libanon til at få en god start ved turneringen.
Således gik det dog ikke.
Efter omtrent 36 minutter fik Libanon dog bolden i kassen, men målet blev underkendt af uransagelige årsager.
Efter en kamp hvor Qatar havde bolden mest, lykkedes det efter 66 minutter holdet fra oliestaten at bringe sig foran med 1-0.
Bassam Al-Rawi tog chancen direkte på frispark fra en position lige uden for feltet, og han bankede bolden i kassen på særdeles fornem vis. At frisparket så nok ikke skulle være dømt, er en anden sag.
Efter omtrent 78 minutter var Qatar på pletten igen. Almoez Ali sparkede en ripost ind fra tæt hold, og så endte Qatar altså med at vinde 2-0.
Bassel Jradi spillede hele kampen for Libanon.


Qatar
Libanon























