2024-10-10 16:17:00

Dorgu søgte væk fra FCN: To spillere stod i vejen

Grundet hård konkurrence og lang udsigt til spilletid valgte Patrick Dorgu i en tidlig alder at forlade FC Nordsjælland og drage til Lecce. I et interview med Bold fortæller landsholdsbacken om sin atypiske karrierevej. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Alicante
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

LEC

0 - 6

FIO

Som 17-årig tog Patrick Dorgu en modig beslutning, som få fodboldspillere træffer i den alder.

Den talentfulde venstre back skiftede de trygge rammer i FC Nordsjælland ud med Serie A-klubben Lecce i det sydlige Italien. 

En atypisk valg, der handler om at turde i stedet for at tøve, og som indebærer en tidlig dom over mulighederne for at få chancen i det ellers talentglade FC Nordsjælland.

I et interview med Bold åbner 19-årige Patrick Dorgu op om sin beslutning, der viste at være rigtig, og som nu har bragt ham ind i Danmarks fineste fodboldselskab, A-landsholdet. 

Ny tilværelse
Tilværelsen som A-landsholdsspiller er stadig ny for Patrick Dorgu, der aktuelt er udtaget for anden gang i karrieren. 

Det gælder sig også for de ting, der følger med, når man er samlet med landsholdet - som eksempelvis mediedag. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dorgu søgte væk fra FCN: To spillere stod i vejen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da Bold møder ham til medieseancen på hotellet i Alicante, hvor de rød-hvide tropper lige nu forbereder sig til lørdagens Nations League-kamp mod Spanien, lægger han heller ikke selv skjul på, at der er meget at vænne sig til.

- Det er stadig meget nyt det hele. Det er kun anden gang, at jeg er med, men det er bare fedt at være her, siger Dorgu, der debuterede med et mål imod Schweiz tilbage i september. 

- Dagene efter var lidt specielle. Da jeg kom tilbage til Lecce, fik jeg lykønskninger fra staben og alle mine holdkammerater. 

Søgte væk fra FCN
Senere falder snakken på den atypiske karrierevej, som Patrick Dorgu har taget. 

Og her er han straks mere på hjemmebane, for det er trods alt hans egne valg, han taler ud fra.

Det var i sommeren 2022, at Dorgu som 17-årig forlod de trygge rammer i FC Nordsjælland for i stedet at prøve kræfter med udlandet i syditalienske Lecce.

Et atypisk skridt for en så ung fyr, men Dorgu havde svært ved at se sin karriere tage form i det ellers så talentglade Farum.

- På det tidspunkt, jeg skiftede, havde FCN to venstre backs, der gjorde det godt, så jeg følte ikke, at jeg kunne se spilletid på længere sigt. 

- Jeg følte, at jeg havde bedre chancer, hvis jeg tog et andet sted hen, siger Dorgu med henvisning til Martin Frese og Daniel Svensson, der på det tidspunkt stod foran ham i køen til spilletid i FCN.

- De gjorde det virkelig godt, og det er jo svært at slå to venstrebacks af, der gør det så godt.

Opdaget i U18-landskamp
En ting er at beslutte sig for at prøve noget nyt i en tidlig alder. Noget andet er at vælge et skifte til Italien. 

Hvordan kan det være, at det lige blev Lecce?

- De havde set mig til en U18-landskamp, og så kontaktede de min agent, som sagde det til mig.

- For mig lød det fedt at komme til udlandet og prøve mig af. Hvis jeg kunne slå igennem der, tænkte jeg, at det ville være godt, siger Dorgu. 

Og godt blev det. 

For Patrick Dorgu kan konstatere, at han nu - i en alder af 19 år - er mere eller mindre fast mand i Lecce, der weekend efter weekend spiller kampe i Serie A. 

Dertil er han nu kommet med på landsholdet, og spørgsmålet er så, hvad der venter som det næste. 

- Jeg håber på at kunne spille på allerøverste hylde i Champions League. 

- Jeg spiller allerede i en topliga, men det kan måske blive et større hold. Indtil videre har jeg det dog godt i Lecce, afslutter Dorgu. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

LEC

0 - 6

FIO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce