FCK's sidste kamp i Champions League-gruppespillet skal spilles den 2. november, når Borussia Dortmund kommer på besøg i Parken.
Den kamp kan dog meget vel blive uden Dortmund-fans i Parken, da Københavns Politi har anmodet om, at det bliver uden udebanefans.
Det skriver Dortmund i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.
- Dortmund er blevet informeret om, at Københavns Politi har sendt en anmodning til UEFA, om kampen kan spilles uden udebanefans af sikkerhedsmæssige årsager, skriver Dortmund.
Ritzau forsøgte lørdag at få det bekræftet af Københavns Politi, men det har ikke været muligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anmodningen fra Københavns Politi skal ses i lyset af, at der til det omvendte opgør i Dortmund opstod en masse ballade, da en stor gruppe Brøndby-fans rejse til den tyske by for at slås med FCK-fans.
Dortmund skriver, at man fortsat har planer om at starte billetsalget til kampen - på trods af at UEFA endnu ikke har truffet en beslutning.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Dortmund
Champions League




























