2023-03-03 22:26:11

Dortmund slog Leipzig i underholdende topkamp

Dortmund vandt fredag aften 2-1 over RB Leipzig, og dermed sender de en presbold videre til Bayern München i toppen af Bundesligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 23. runde

FT

DOR

2 - 1

RBL

21'
10
Marco Reus
Mål på straffe
39'
20
Emre Can
Mål
74'
21
Emil Forsberg
Mål

Fredag aften var der storkamp i Bundesligaen, da Dortmund fik besøg af RB Leipzig. 

Det var rækkens nummer to og fire, der stod overfor hinanden, og dermed var der lagt op til et hektisk opgør. 

Hjemmeholdet kom foran efter 13 minutter, da Julian Brandt tæmmede bolden og sendte den i kassen. 

En langsom gengivelse viste dog, at Brandt havde tæmmet bolden med armen, og derfor blev målet annulleret. 

Dortmund-presset fortsatte, og efter 21 minutter kom de foran. Marco Reus fik straffe, og det udnyttede han selv til at gøre det til 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Dortmund slog Leipzig i underholdende topkamp
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Kort før pausen blev det også 2-0, da Emre Can sendte en halvflugter i mål efter flere afretninger. 

Dortmund var bedst i første halvleg, men gæsterne var ikke uden chancer. 

Kort inde i anden halvleg var de tæt på at reducere, da Andre Silvas afslutning sneg sig snert forbi fjerneste stolpe. 

Leipzig fik presset Dortmund længere tilbage på banen, og med et stort kvarter igen kom spændingen tilbage i opgøret. 

David Raum sendte et fladt indlæg i feltet til Emil Forsberg, der kunne glide bolden i mål. 2-1 til Dortmund. 

Dortmund skulle krige den hjem, og det fik de gjort uden de store Leipzig-chancer i slutminutterne. I hvert fald indtil allersidst, hvor Timo Werner dukkede op i feltet. 

Angriberen fik sendt en afslutning afsted, som akkurat blev sendt til hjørne. Forsberg fik efterfølgende chancen efter hjørnesparket, men igen blev der clearet i sidste sekund. 

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed vandt Dortmund snævert. 

Sejren betyder, at de nu fører Bundesligaen med tre point ned til Bayern München, der dog også har spillet en kamp mindre. 

Leipzig er nummer fire med syv point op til Dortmund. 

Yussuf Poulsen fik tyve minutter på banen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 23. runde

FT

DOR

2 - 1

RBL

21'
10
Marco Reus
Mål på straffe
39'
20
Emre Can
Mål
74'
21
Emil Forsberg
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce