Mohamed Ouahbi overtog den marokkanske landshold forud for VM, hvor Marokko gjorde det glimrende og først røg ud mod Frankrig i kvartfinalen.
Men alt er tilsyneladende ikke fryd og gammen i Marokko.
Nu har 30-årige Sofyan Amrabat i hvert fald valgt at stoppe på landsholdet - specifikt på grund af landstræneren.
Det meddeler den tidligere Manchester United-spiller, der nu er i Ajax, på Instagram tirsdag eftermiddag.
- Det har været en meget svær beslutning, men jeg føler ikke, at jeg kan fortsætte med at repræsentere landsholdet under den nuværende landstræner. Derfor stiller jeg mig ikke til rådighed, så længe han er ansvarlig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Af respekt for landsholdet og alle involverede foretrækker jeg at holde årsagerne bag denne beslutning private.
- Jeg vil gerne gøre det klart: Jeg stopper ikke på landsholdet, og jeg lukker ikke døren for igen at repræsentere Marokko, skriver Sofyan Amrabat blandt andet i sin Instagram-story.
Midtbanespilleren spillede hele VM-gruppekampen mod Haiti og en halv time mod både Canada og Frankrig i henholdsvis ottendedels- og kvartfinalen.
I alt står Sofyan Amrabat noteret for 78 optrædener for Marokko.


Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
VM
Marokko























