2026-05-02 08:57:43

Drama i sidste Championship-runde: Tre hold kan rykke op i PL

Sidste runde af Championship venter lørdag eftermiddag. Få overblikket over, hvor spændingen ligger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

13.30 bliver den sidste runde af Championship spillet.

Mens Coventry City er rykket op i Premier League, er der kamp om at snuppe den anden direkte plads i Englands bedste række.

Det er Ipswich, Millwall og Middlesbrough, som kan tage pladsen.

Ipswich indtager aktuelt andenpladsen med 81 point, og de tager imod Queens Park Rangers, som ikke har noget at spille for. Det er på papiret Ipswich, der har favoritværdigheden til at rykke op.

Millwall er lige efter med 80 point og møder på hjemmebane Oxford United, som allerede er rykket ud. En overskuelig kamp for London-klubben som skal håbe på et pointtab af Ipswich.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Drama i sidste Championship-runde: Tre hold kan rykke op i PL
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Middlesbrough på 79 point skal håbe på, at Ipswich taber, hvis de vil rykke op. Ipswich har en markant bedre målforskel, hvis de begge skulle ende på 82 point. Middlesbrough har en svær udekamp mod Wrexham, som jagter en playoff-plads.

Derudover skal Middlesbrough selvfølgelig håbe på, at Millwall ikke får fuldt udbytte.

Kampen om playoff
Uanset hvad tæller hvert et point, da det afgør, hvem man skal møde i semifinalen i playoff til den sidste Premier League-plads.

Tredjepladsen møder sjettepladsen, mens nummer 4 og 5 mødes i den anden semifinale over to kampe. Finalen spilles på Wembley.

Southampton er sikret en plads i playoff, mens de to hold, som ikke henter den direkte oprykningsplads også bliver en del af det.

Den sidste plads i playoff kæmper Wrexham, Hull og Derby County om.

De to førstnævnte har begge 70 point. Wrexham har en målforskel, der blot er én bedre end Hull. 

Wrexham møder Middlesbrough, der jagter direkte oprykning, mens Hull tager imod formstærke Norwich, som dog ikke har noget at spille for.

Derby har 69 point og kan overhale de andre hold. De får besøg af Sheffield United, der heller ikke har noget at spille for.

Uafgjort kan være nok for Derby, hvis de to andre hold snubler, da Derby har den bedste målforskel af de tre.

I bunden er tabellen er det afgjort, at Oxford United, Leicester City og Sheffield Wednesday rykker ud.

Du kan se stillingen i Championship her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce