2025-09-27 18:07:09

Dramatisk afslutning: Palace slog Liverpool helt til sidst

Liverpool tabte 1-2 mod Crystal Palace efter en scoring helt til sidst af Eddie Nketiah. London-klubben blev det første hold til at slå Liverpool i indeværende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

CRY

2 - 1

LIV

9'
10
Ismaila Sarr
Mål
87'
11
Federico Chiesa
Mål
90'
21
Edward Nketiah
Mål

Alexander Isak startede inde i Premier League for første gang i Premier League siden skiftet fra Newcastle, da Liverpool lørdag var på besøg på Selhurst Park.

Her ventede en tricky modstander i Crystal Palace, der har fået en god sæsonstart under Oliver Glasner. 

Crystal Palace kom foran tidligt i opgøret på et hjønespark, da Ryan Gravenberch koksede med en clearing, der landede for fødderne af Ismaila Sarr, der kunne sparke bolden i mål til 1-0.

Det var langt fra eneste gang i opgøret, at Palace viste tænder. Liverpool kunne takke målmand Alisson for ikke at komme yderligere bagud, da Yeremy Pino havde en afslutning fra tæt hold.

Kort efter pillede den brasilianske målmand en friløber fra Jean Phillipe Mateta, der var resultatet en stor fejl af Ibrahima Konaté, som generelt spillede en usikker første halvleg.

Liverpool var tæt på, da Ryan Gravenberch hamrede på en nedfaldsbold. men Dean Henderson parrerede bolden på stolpen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Dramatisk afslutning: Palace slog Liverpool helt til sidst
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Træværket tog også fra i den anden ende, da Mateta ramte bolden tæt på perfekt og sendte kuglen på sammenføjningen.

Liverpool måtte være glade for kun at være bagud med enkelt, da de gik til pause efter ti minutters tillægstid i en første halvleg, der var præget af stor Palace-dominans.

I anden halvleg spillede Liverpool sig til flere chancer. De dyrtindkøbte sommersignings Florian Wirtz og Alexander Isak havde begge store chancer for at bringe balance i feltet.

Wirtz fik serveret en bold tæt under mål efter et godt løb og indlæg, men tyskeren satte bolden lige på Henderson, der stod en glimrende kamp.

Isak fik driblet sig langt ind i feltet med sine karakteristiske snævre træk, men svenskeren sparkede bolden forbi mål på, hvad der lignede en sikker scoring.

I mens truede Sarr og Mateta den anden vej på kontrastød, men Alisson viste igen i anden halvleg sin klasse og holdt Liverpool inde i opgøret.

Og som man kender Liverpool bedst i denne sæson, fik de scorede sent i kampen. Et indlæg blev smidt i feltet, hvor bolden endte med at lande for fødderne af indskiftede Federico Chiesa. 

Italieneren sparkede bolden ind til 1-1. Efter et længere VAR-tjek af en potentiel hånd af Mohamed Salah i feltet, blev det afgjort, at målet stod ved magt.

Men det blev ikke kampens sidste mål. Dybt inde i kampens tillægstid scorede Eddie Nketiah efter et langt indkast og sikrede Crystal Palace sejren helt til sidst. 

Liverpool, der i denne sæson har gjort det til en vane at afgøre kampene sent, fik deres egen medicin.

Kampen endte 2-1 til Crystal Palace, der som det første hold lykkes med at besejre Liverpool i denne sæson.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

CRY

2 - 1

LIV

9'
10
Ismaila Sarr
Mål
87'
11
Federico Chiesa
Mål
90'
21
Edward Nketiah
Mål
Annonce

55 kommentarer

Se kommentarer
Annonce