



AGF vandt 2-1 mod FC Nordsjælland i en kamp, der havde to ansigter.
Det startede som en fuldstændig låst kamp mellem de to mandskaber, hvor første halvleg var præget af individuelle fejl.
Chancerne udeblev, men spændingsniveauet fik et nøk op i det 24. minut.
FC Nordsjælland fik bolden i nettet ved Prince Junior, men målet blev straks annulleret for offside.
Holdene gik til pause uden at ane, at anden halvleg ville udvikle sig til et ganske underholdende opgør.
Dramaturgien tog til allerede i det 67. minut, hvor Alexander Lind blev sendt i dybden og afsluttede med venstrebenet mod det lange hjørne. Jesper Hansen leverede dog en flot redning.
Artiklen fortsætter efter billedet

To minutter senere var der igen fare på færde.
Kristian Arnstad blev fældet i straffesparksfeltet, og dommeren pegede uden tøven på pletten.
Nordmanden tog selv straffesparket, men Andreas Hansen reddede forsøget med en flot parade.
Dramatisk afslutning
I det 78. minut tog kampen en ny drejning. Denne gang havde Alexander Lind held med sit slutprodukt.
Nicklas Røjkjær slog et hjørnespark ind i panden på Lind, som flot headede bolden i mål til 0-1.
Tre minutter senere kom der et aarhusiansk modsvar.
Kevin Yakob vandt en hovedstødsduel, og bolden dumpede ned for Felix Beijmo, der resolut sparkede mod mål og udlignede til 1-1.
Men før pulsen nåede at falde, kom VAR i fokus – igen.
AGF scorede til 1-2 på en bizar situation.
Markus Solbakken sparkede på mål, og Andreas Hansen reddede, men bolden var på vej over stregen. Lige foran mål blev Patrick Mortensen dømt offside.
Efter et VAR-tjek blev det dog klart, at det var Markus Solbakken – og ikke Patrick Mortensen – der prikkede bolden det sidste stykke over stregen.
Det blev kampens resultat – og dermed spillede AGF sig alene i toppen af tabellen efter syv sejre i træk.
AGF stod efter opgøret med 23 point – tre mere end FC København.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
AGF
FC Nordsjælland
3F Superliga

































