2021-08-28 15:11:10

Dreyer: Det hele er gået vanvittigt stærkt

Anders Dreyer er glad for sin tid i FC Midtjylland, hvor han har haft det fantastisk, siden han kom til klubben for halvandet år siden, fortæller den offensive profil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har sendt Anders Dreyer til russiske Rubin Kazan på en femårig kontrakt.

Efter blot halvandet år i FC Midtjylland, hvor det er blevet til 70 kampe med 18 mål og 22 oplæg til følge, så bytter 23-årige Dreyer 3F Superligaen ud med den russiske Premier League.

Og den offensive profil fortæller til FCM's hjemmeside, at han har haft en god periode i klubben.

- Det føles som endnu kortere end et halvandet år. Det hele er gået vanvittigt stærkt. Der har været mange fede ting med mesterskabet i første halvår efterfulgt af Champions League-eventyret.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Dreyer: Det hele er gået vanvittigt stærkt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er helt klart noget, som jeg vil huske tilbage på som en rigtig god periode i min karriere, siger Anders Dreyer og tilføjer:

- Det har været en fantastisk tid, og jeg har altid smilet, når jeg har kørt til træning, fordi det har været dejligt at være i Midtjylland. Jeg tror på, at når man har det godt uden for banen, hjælper det også inde på banen, og sådan har det været her i klubben.

Anders Dreyers nye klub, Rubin Kazan, ligger aktuelt nummer fem i den russiske liga.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce