

FC Helsingør tog søndag imod B.93 i NordicBet Ligaen.
Første halvleg forløb uden scoringer, men kort efter pausen blev der lavet om på det.
I det 47. minut bragte angriberen Monday Etim nemlig hjemmeholdet i front med en god afslutning.
Med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid blev skidt til værre for gæsterne, da Nicklas Mouritsen udbyggede FC Helsingørs føring med et sandt drømmemål.
Den 28-årige forsvarsspiller hamrede bolden i mål med et langskud fra distancen, og så var hjemmeholdet altså for alvor på sejrskurs.
B.93 jagtede en reducering mod slutningen, men det lykkedes aldrig for oprykkerne at knække Helsingørs defensiv.
Kampen sluttede således 2-0 til hjemmeholdet, der har seks point efter to kampe i NordicBet Ligaen.
B.93 har fortsat et rundt nul på pointkontoen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
FC Helsingør
Betinia Liga



























