2026-08-06 22:30:41

Drømmemål: FCN tog første stik i Island

Villum Berthelsen scorede et regulært drømmemål, da FC Nordsjælland torsdag aften vandt 2-0 over islandske Valur. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

VAL

0 - 2

FCN

30'
01
Villum Berthelsen
Mål
78'
02
Nicklas Røjkjær
Mål på straffe

FC Nordsjælland krydsede torsdag aften klinger med Valur i det første af to opgør i Conference League-kvalifikationen. 

Her skulle Superliga-klubben bruge en halv times tid på at bringe sig foran mod det islandske hjemmehold. 

Og det var på decideret fremragende vis. 

Fra distancen affyrede Villum Berthelsen således kanonen efter et par vævre driblinger, og så kunne den 20-årige angriber se sin afslutning sejle ind helt oppe i hjørnet til 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Drømmemål: FCN tog første stik i Island
Foto: Kristinn Magnússon/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland fortsatte herefter med at se farligst ud, og et kvarter før tid fik det danske mandskab en gylden mulighed for at fordoble føringen. 

Efter et par driblinger i feltet blev indskiftede Prince Amoako nedlagt, hvorefter dommeren pegede på pletten. 

Sparket tog Nicklas Røjkjær sig stensikkert af, og så var FC Nordsjælland lige pludselig foran med 2-0. 

Herefter blev det ikke til flere scoringer i Reykjavik, hvor Superliga-mandskabet sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt forud for returen i Farum. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

VAL

0 - 2

FCN

30'
01
Villum Berthelsen
Mål
78'
02
Nicklas Røjkjær
Mål på straffe
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce