Slagelse B&I har gjort de godt i Danmarksserien i denne sæson og ligger lige nu til oprykning til 2. division. Derfor har blandt andre Thisted FC holdt godt øje med, om der kunne være interessante spillere i klubben.
Den nordvestjyske 1. divisionsklub har sågar taget skridtet videre og tilbudt Slagelses Frederik Christensen en kontrakt - men har fået nej. Det fortæller Slagelse-spilleren, som har scoret fire mål i efteråret, til sn.dk.
- Vi går jo en spændende halvsæson i møde, og jeg kan ganske enkelt ikke svigte holdkammeraterne og klubben ved at forlade dem nu. Det er jeg for meget klubmand til, siger Frederik Christensen til sn.dk.
Han erkender, at han var nødt til at overveje det gode tilbud seriøst, men endte altså med at holde sig til Danmarksserien og barndomsklubben.
Frederik Christensen var også med, da Slagelse B&I hed FC Vestsjælland. Dengang nåede han en enkelt kamp i Superligaen og 13 i 1. division.


Thisted FC
Slagelse
Betinia Liga
CampoBet 3. division
































