



Mikkel Duelund var til kampen mod AaB udeladt fra kamptruppen.
Det satte spekulationer i gang om, hvorvidt den 27-årige offensivspiller var blevet skadet på ny, men det er heldigvis ikke tilfældet, fortæller AGF-cheftræner Uwe Rösler efterfølgende til Bold og den fremmødte presse.
Årsagen er temmelig simpel: taktik.
- Han er ikke skadet, han er ikke syg. I dag ville jeg have en anden type.
- Vi har fire angrebspositioner. Vi har tre angribere med den samme profil, og i dag ville jeg have en anden spiller, med en helt anderledes type.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En profil med fart mod deres bagkæde. Jeg havde en idé om, at det kunne blive en kamp, hvor vi skulle spille på omstillinger. Så det er derfor, jeg havde Mathias Sauer på bænken, som er en helt anden type af spiller end ’Due’ (Duelund, red.).
- Det er tanken bag – hverken mere eller mindre, afslutter Uwe Rösler.
AGF spiller allerede på fredag, hvor de møder Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




























