EM skulle efter planen være afviklet denne sommer, men coronavirussen har udsat slutrunden til sommeren 2021.
Til den tid vil Danmarks landstræner hedde Kasper Hjulmand i stedet for Åge Hareide, og den tidligere FC Midtjylland-spiller Mikkel Duelund, der i dag slår sine folder i Dynamo Kiev, sigter efter en plads blandt Hjulmands udvalgte.
Det siger Mikkel Duelund til TV3 Sports program Viaplay Sport Live.
- EM vil altid være på min radar. Hvis det skulle spilles i 2020, må jeg erkende, at jeg ikke ville have haft tid til at spille mig på holdet. Men med al respekt for corona er udsættelsen en god ting for mig.
- Jeg kender mig selv og mine kvaliteter, og jeg ved, at jeg vil kunne bidrage på holdet – specielt under Hjulmand. Da han var i Superligaen, beundrede jeg meget den måde, han angreb tingene på.
- Kald mig bare en ukuelig optimist, men jeg tror på, at hvis det her fortsætter, og min krop bliver ved med at gøre, som jeg gerne vil, er der gode muligheder for, at jeg nok skal komme i betragtning, siger Duelund i Viaplay Sport Live.
Mikkel Duelund har været skadet på det seneste, men den 22-årige offensivspiller er så småt ved at være tilbage i fulde omdrejninger.
Duelund står noteret for 24 U21-landskampe, hvori det er blevet til seks kasser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark































