Dario Dumic har ikke spillet de sidste mange kampe for Brøndby, og da den unge midterforsvarer har kontraktudløb efter denne sæson, ved han godt, pilen potentielt kan pege væk fra Brøndby.
- Det er klart, at når jeg ikke har spillet her på det seneste, kan det selvfølgelig godt tyde på, at jeg er færdig. Men det eneste, jeg koncentrerer mig om, er at træne og spille godt i de reserveholdskampe, jeg får, siger Dumic til BT.
Dumic forklarer, han godt kan se sig selv skifte klub allerede til januar.
- Når jeg ikke har spillet mere, tror jeg, at både jeg selv og Brøndby godt kan se det, men tingene kan gå hurtigt både den ene og den anden vej i fodbold, så det er svært at spå om, siger han til BT.
Ifølge BT's oplysninger er Dumic' agent, Michael Stensgaard, allerede i gang med at finde en ny klub til Brøndby-stopperen.


Brøndby IF
3F Superliga































