


Der var danskermøde i Æresdivisionen, da Nijmegen med Dario Dumic fra start tørnede sammen med Younes Namlis Heerenveen, og det blev en dansker, der indledte målscoringen.
Med en halv time spillet pandede Dumic nemlig et frispark af Wojcech Golla i kassen til 1-0 til hjemmeholdet. Heerenveen fik svaret igen kort efter, men efter en time sikrede Reagy Ofosu alle tre point til Dumic og Nijmegen. Namli blev pillet ud med et kvarter igen, og kampen endte 2-1.
Tidligere på aftenen så Kasper Dolberg og Lasse Schöne til fra bænken hele kampen igennem, da Ajax skuffende tabte hjemme til Willem II.
Simon Poulsen var også bænkevarmer i PSV's kamp mod Zwolle, som blev vundet 4-0.


Nijmegen
Ajax
PSV Eindhoven
Heerenveen
Zwolle
Willem II
Æresdivisionen























