Bundesliga -Dyb Wolfsburg-krise: Flirter med nedrykning
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix
2026-03-01 17:25:06
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Dyb Wolfsburg-krise: Flirter med nedrykning

Wolfsburg tabte søndag eftermiddag med 4-0 ude mod Stuttgart. Resultatet betyder, at folkevognsklubben ligger under nedrykningsstregen i Bundesligaen efter 24 runder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 24. runde

FT

STU

4 - 0

WOL

21'
10
Deniz Undav
Mål
30'
20
Jamie Leweling
Mål
42'
30
Jamie Leweling
Mål
90'
40
Nikolas Nartey
Mål

VfB Stuttgart fik søndag eftermiddag besøg af kriseramte Wolfsburg i Bundesligaen. 

Nikolas Nartey startede på bænken for værterne, mens Christian Eriksen og Adam Daghim var med fra start hos gæsterne. Jesper Lindstrøm var tilbage i truppen efter to kampes fravær og startede på bænken. 

Stuttgart trykkede på fra første fløjt af af, og efter 22 minutter bragte de sig i front. 

Bolden dumpede ned for fødderne af Deniz Undav inde i Wolfsburg-feltet, der uden tøven hakkede til bolden første gang.

Afslutningen strøg direkte i kassen bag en chanceløs Kamil Grabara til 1-0.

Der stod Stuttgart på det meste i første halvleg, og efter 30 minutter fordoblede de føringen.

Efter et veludført kontraangreb endte bolden bagerst i feltet, hvor Jamie Leweling med en sikker inderside kunne sende bolden i nettet til 2-0.

Kort før pausen blev ondt til værre for hårdtprøvede Wolfsburg

Et langt indkast blev sendt ind i feltet, som de grønblusede ikke fik afvist.

Kuglen landede for fødderne af Jamie Leweling, der bragede den op i nettaget til 3-0.

I pausen tog Wolfsburg-træner Daniel Bauer konsekvensen af præstationen i første halvleg og sendte tre nye på banen fra anden halvlegs start. Det betød blandt andet, at Adam Daghim havde spillet færdig.

Kampbilledet fra de første 45 minutter fortsatte fra anden halvlegs start.

Stuttgart dominerede og skabte et hav af chancer, men Wolfsburg formåede at stå imod.

I det 61. Minut blev Jesper Lindstrøm sendt på banen, da han erstattede Pharell Hensel.

Lige lidt hjalp det. 

I stedet lukkede indskiftede Nikolas Nartey opgøret, da han dybt inde i overtiden gjorde det 4-0.

Resultatet betyder, at Wolfsburg ligger på den nedrykningsgivende 17.-plads i Bundesligaen, da Werder Bremen lørdag besejrede Heidenheim. 

Du kan se stillingen her

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 24. runde

FT

STU

4 - 0

WOL

21'
10
Deniz Undav
Mål
30'
20
Jamie Leweling
Mål
42'
30
Jamie Leweling
Mål
90'
40
Nikolas Nartey
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce