Tidligere tirsdag kom det frem, at den rutinerede angriber Artem Dzyuba har takket nej til Ruslands landshold denne gang.
Landstræner Valeriy Karpin forklarede det med Dzyubas familiære situation med mange slægtninge i Ukraine, men Artem Dzyuba selv fortæller, at det intet har med det politiske omkring Ruslands invasion af Ukraine at gøre.
- Det har med familiære forhold at gøre, men jeg vil helst ikke gå i detaljer. På dette tidspunkt vil jeg gerne bruge tid med min familie.
- Jeg tager ikke med det russiske landshold, men det er ikke på grund af politiske aspekter, siger Artem Dzyuba ifølge BBC.
Rusland er blevet suspenderet fra al international fodbold af både FIFA og UEFA, men har anket beslutningen.
Senere på ugen ventes den internationale sportsdomstol CAS at tage stilling til russernes appel.


Rusland
VM kval. UEFA




























