Ecuador har fundet sin nye landstræner.
Det ecuadorianske fodboldforbund oplyser på sin hjemmeside, at valget er faldet på argentineren Marcelo Gallardo.
Han afløser dermed Sebastián Beccacece, hvis kontrakt ikke blev forlænget, efter at Ecuador tabte til Mexico i VM's 1/16-finale i juni.
- Vi har talent, struktur og ambitioner. Vi er klar. Lad folket tro på det, for de har al mulig grund til at gøre det, lyder det fra forbundet.
50-årige Gallardo har stået uden job, siden han stoppede efter sin anden periode som cheftræner for River Plate i februar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han nød stor succes i sin første periode som træner for River Plate, hvor han på otte år førte klubben til 14 trofæer - blandt andet to Copa Libertadores-triumfer.
Han forlod klubben i 2022, men vendte tilbage i 2024 og fortsatte altså indtil februar.
Nu skal han forsøge at hjælpe Ecuador.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Venskabskampe
Ecuador
























