Ajax er i gigantisk krise, og mandag ansatte klubben John van't Schip som ny cheftræner frem til sommer.
Ajax har tidligere hyret Louis van Gaal som rådgiver, og nu melder endnu et kendt ansigt sig på banen med hjælp, hvis klubben ønsker det.
Edgar Davids, der spillede i Ajax fra 1991 til 1996 og fra 2007 til 2008, er klar til at bidrage til sin tidligere klub.
- Hvis Van Gaal ville have mig i en rolle i Ajax, kunne jeg godt være interesseret i det. Nu er der kommet struktur og klare fremskridt. Sådan har det altid været i de klubber, han har været i, siger Edgar Davids ifølge VoetbalPrimeur.
Artiklen fortsætter efter billedet

I slutningen af 2022, hvor Edgar Davids var Van Gaals højre hånd på det hollandske landshold, tilbød Ajax ham en rolle som ungdomstræner.
- Med al respekt har jeg alle papirer i orden, og jeg var lige kommet hjem fra VM i Qatar, og så ville de kun give mig en ungdomstjans? Jeg vil gerne gøre noget for de drenge, men jeg vil også gerne udvikle mig selv yderligere som træner.
- Jeg ville minimum have Jong Ajax. Hvis jeg kun skulle træne U16-holdet, ville jeg takke nej.
Ajax ligger sidst i Æresdivisionen.


Ajax
Æresdivisionen



































