2024-11-04 16:29:05

Edu meldes færdig i Arsenal: Skal arbejde under Forest-ejer

Arsenals sportsdirektør Edu er angiveligt tæt på at lande en stilling hos en gruppe af hold, som ledes af Nottingham Forests ejer, Evangelos Marinakis.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

INT

1 - 0

ARS

Tidligere mandag skrev flere engelske medier herunder Daily Mail, at Arsenal-sportsdirektør Edu var på vej væk fra den engelske storklub.

På daværende tidspunkt var det dog uvist, hvad årsagen til den forestående afsked skulle være.

Men nu melder The Athletic, at Edu allerede har en aftale på plads med en ny arbejdsgiver.

Mediet skriver, at Edu er tæt på at lande en stilling hos en gruppe af hold, som kontrolleres af Nottingham Forests ejer, Evangelos Marinakis.

Kontrakten er endnu ikke underskrevet, og Edus præcise rolle mangler stadig at blive fastlagt, men der er en aftale på plads, der vil give Edu en ny udfordring under den græske forretningsmand, lyder det videre i mediet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Edu meldes færdig i Arsenal: Skal arbejde under Forest-ejer
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Evangelos Marinakis ejer udover Nottingham Forest også Olympiakos i Grækenland og Rio Ave i Portugal.

Brasilianske Edu har været i Arsenal siden 2019, hvor han først startede som teknisk direktør. Han har været sportsdirektør siden 2022.

Tidligere har han også spillet i Arsenal som aktiv, men nu ser det ud til at være slut for 46-årige Edu.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

INT

1 - 0

ARS

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce