Esbjerg fB har mandag sat navn på klubbens nye cheftræner, og valget er faldet på den 45-årige tysk-hollænder Peter Hyballa, som har erfaring fra utallige klubber og heriblandt storklubben Bayer Leverkusen, hvor han både har været assistent og træner for klubbens U19-hold.
Den vestjyske klub beskriver ham som en træner, der er kendt for at praktisere en offensiv form for fodbold med fokus på et aggressivt presspil.
- Vi byder Peter Hyballa velkommen til Esbjerg og EfB, og vi ser frem til, at han starter op på den anden side af sommerferien med holdet. Hyballa har erfaringer, kompetencer og resultater i den spillestil, som skal kendetegne EfB fremadrettet, så vi er rigtig glade for at have lavet en aftale med ham, siger klubbens administrerende direktør Brian Bo Knudsen.
Esbjerg oplyser ikke, hvor lang kontrakt Hyballa har skrevet med klubben.
Hyballa får Maik Drzensla som assistent og Robin Adrianssen som fysisk træner.
Peter Hyballa var indtil for nylig ansat i polske Wisla Krakow, hvor han nåede at være i 18 kampe med et pointsnit på 1,11 point per kamp.
Han har tidligere været ansat som ungdomstræner i en lang række tyske klubber heriblandt Wolfsburg og Dortmund, mens han også har været cheftræner for Sturm Graz i den østrigske Bundesliga.
Desuden har karrieren også bragt ham forbi hollandske NAC Breda og slovakiske Dunajska Streda.
— Esbjerg fB (@EsbjergfB) May 24, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga


































